Menu

Man kan ikke tro på en bog!

Dato
31/10 – 28/11
Tid
15:00 – 17:00
Sted
Vartov Kirke, Løngangstræde 24, 2., 1468 København K

Studiekreds om Grundtvigs skriftsyn

Sammen med leder af Grundtvig-Akademiet Ingrid Ank udbyder valgmenighedspræst Jesper Tang Nielsen en studiekreds om Grundtvigs skriftsyn – og om spørgsmålet om tekst, autoritet og sandhed. ”Man kan ikke tro på en bog.” Nogenlunde sådan kan man sammenfatte det bibelsyn, som Grundtvig brød igennem med i forlængelse af sin ’mageløse opdagelse’ i 1825. 

Men hvad er de videre implikationer af Grundtvigs skriftsyn? Hvor radikal er hans kritik af den lutherske tradition? Og hvilke nutidige – hermeneutiske, teologiske og politiske – overvejelser om sandhed og autoritet vokser ud af Grundtvigs syn på ord, skrift og ånd? 

I studiekredsen indgår en læsning af udvalgte afsnit af Grundtvigs ’Den christelige Børnelærdom’. Det foregår i Vartov følgende torsdage kl. 15 – 17: 

31. oktober i Kredsen; 7. november i Grundtvig; 14. november i Kredsen; 21. november i Biblioteket; 28. november i Grundtvig

Kontakt valgmenighedspræst Jesper Tang Nielsen på  tlf. 2494 2628 eller e-mail for flere oplysninger!