Barselsakademiet: Livet i transit
- Dato
- 27/11
- Tid
- 10:00 – 11:00
- Sted
- Vartov, Farvergade 27H, 1463 København K
Foredrag for forældre på barsel
LINK TIL TILMELDING
Efterhånden som grænser bliver sværere at krydse, tilbringer migranter mere tid i transit. Forsker ved DIIS, Ahlam Chemlali, undersøger en voksende, men uudforsket dimension af migration; hverdagen i transit.
Gennem dybdegående etnografisk feltarbejde i Tunesien undersøger Ahlam forskellige former for ’grænse-vold’, som Vestafrikanske migranter i transit bliver udsat for – når deres krop, køn og liv bliver impliceret i globale og lokale økonomier, der drager fordel af deres (im)mobilitet.
Arrangeret af Barselsakademiet - støttet af Grundtvigsk Forum
Om Barselsakademiet
Barselsakademiet er et tilbud til forældre, som gerne vil holde hjernen i gang under deres barsel. Med en baby på armen er det ofte svært at deltage i foredrag og andre faglige aktiviteter, og derfor er det i Barselsakademiet præmissen, at baby er med. Det giver mulighed for med ro i maven at blive opdateret på nyeste resultater inden for klima eller debatten om udsatte boligområder, mens barnet bliver ammet, pludrer eller tager sig en lur ved siden af. Samtidig danner den tværfaglige sammensætning af forældre på barsel en oplagt platform for at udvide sit netværk i en periode, hvor netværket ellers hurtigt svinder ind.
Barselsakademiet i København holder til i lokalet Grundtvig i Vartov og afholdes hver den sidste onsdag i måneden i januar-april og august-november. Foredragene kan også ses online.
Pris
Oline live-adgang: 49 kr. (inkl. gebyr)
Live foredrag inkl. kaffe og morgenbrød: 85 kr. (inkl. gebyr)
Medlemmer af Grundtvigsk Forum får 50% rabat på billetprisen
Relaterede arrangementer
Se alle arrangementer-
29/1Arrangement Vartov
-
26/2Arrangement Vartov
Barselsakademiet: Hvad ved vi om fred?