Menu

Fællesskabet i Vartov

Huset Vartov ejes af foreningen Grundtvigsk Forum, men man kan finde langt flere navne på dørskiltene i huset. Grundtvigsk Forum driver nemlig huset i tæt samarbejde med de mange forskellige organisationer, mennesker og fællesskaber, der er en vigtig del af livet i Vartov hver dag.

Omkring 40 forskellige organisationer har adresse i Vartov. Vartov er arbejdsplads for mange mennesker. Nogle arbejder i Vartovs børnehave, og andre arbejder i en forening eller på en arbejdsplads, der er en del af kulturlivet i Danmark. Blot for at nævne nogle få. Derudover er der boliger i Vartov. På Vartovkollegiet bor der 14 studerende, og der ligger også et par lejligheder i huset. Livet i huset er på mange måder et liv, der minder om livet på en højskole eller en efterskole, hvor det at lære noget og at arbejde for noget flyder sammen med en følelse af at være hjemme.

Har du lyst til at være en del af livet i Vartov? 
 

Det er altid muligt at booke lokaler i Vartov og at bruge huset til vidt forskellige typer af arrangementer. 

Du er også meget velkommen til at skrive til engagementschef Marie Støvring for at komme på listen over dem, der drømmer om at få et kontor eller en fast plads i Vartov.

Ledigt lejemål

Vi har lige nu et ledigt lejemål i Vartov med mulighed for indflytning 1. september 2024.

Lejemålet er oplagt som arbejdsplads for en mindre organisation, forening eller virksomhed med 10-20 ansatte.

Lejemålet har et storrumskontor og to mødelokaler samt et fælleskøkken og to fælles toiletter (det ene med bad), der deles med to andre organisationer i huset.

Samlet dækker det 241 kvm samt 54 kvm andel af fælleslokaler.

Når I flytter ind i Vartov er der desuden mulighed for at få rabat på leje af konferencelokaler og mødefaciliteter i Vartov.

Se plantegning

Se billeder af kontoret

Billederne her er taget, mens de nuværende lejere er ved at pakke sammen, og yder ikke lokalerne fuld retfærdighed. Lav endelig en aftale med os om et besøg. 

Tag fluks fat i os, hvis I vil høre mere om vilkår, priser og andet godt.

Kontakt Marie Støvring på telefon 3110 3673 eller mail ms@grundtvigskforum.dk.

Vær med

Organisationer i Vartov +