Grundtvigsk Forums huse

Grundtvigs Hus

Når forbipasserende spadserer forbi Studiestræde 36-40 og ser ’Grundtvigs Hus’ indgraveret over døren, er det nærliggende at tænke, at det var her, Grundtvig boede i 1800-tallets København. Måske var det her, han gik hen og tog en lur i lænestolen efter en lang dag i Vartov Kirke. Men det var faktisk aldrig Grundtvigs bolig. Huset hørte til Grundtvigsk Forum – det var vores hus.

Det første spadestik til bygningen blev taget på Grundtvigs fødselsdag, den 8. september 1906, og den stod færdig to år senere. Huset blev opført af foreningen, der på det tidspunkt hed Kirkeligt Samfund, og skulle bruges til at støtte foreningens ungdomsarbejde. Mange soldater, søfolk, studerende og tjenende unge bosatte sig i København og havde brug for et sted at mødes med andre unge – et sted, der kunne værne dem mod byens mange fristelser.

Foreningen stiftede en byggefond og købte grunden i 1904 for den nette sum af 200.000 kr. Dette viste sig dog slet ikke at være nok til et ungdomshus, men en indsamling og et lån gjorde drømmen til virkelighed. Den 26. maj 1908 kunne Grundtvigs Hus, tegnet af arkitekten Rolf Schroeder, indvies.

Hotel Dannevirke

For at tjene til driften etablerede foreningen Hotel Dannevirke, hvor man kunne overnatte for et par kroner pr. nat. Ungdomsforeningen, som huset var bygget til, måtte nøjes med fjerde sal og adgang fra bagtrappen – hvorimod fortrappen var for hotellets gæster og andre besøgende, som typisk kom fra en noget bedre stillet samfundsgruppe.

Flere af foreningens medlemmer var utilfredse med, at husets formål – at inspirere den københavnske ungdom med sang og foreningsaktiviteter – ikke blev indfriet. Og i 1920 rejste medlemmerne 600.000 kr. og frigjorde huset fra hoteldriften. I perioden 1920-1943 kunne huset endelig indtages af unge med rødder i soldaterarbejde, højskoleforeninger, studenterkredse og ungdomsforeningen, og de kunne tage del i aktiviteter som gymnastik, studiekredse og – naturligvis – fællessang.

På vej mod Vartov

Under anden verdenskrig måtte de unge grundtvigske igen rykke bagerst i køen, da den tyske værnemagt beslaglagde huset. Efter krigen fortsatte staten beslaglæggelsen til glæde for engelske og amerikanske soldater. I 1947 købte Kirkeligt Samfund huset Vartov 200 meter fra Grundtvigs Hus. Grundtvigs Hus blev udlejet til Københavns Kommune, som beholdt lejemålet frem til 1972, hvor KAB (der havde boet i naboejendommen og havde vokseværk) købte bygningen, og foreningen endelig sagde farvel til Grundtvigs Hus.

Den nærmest middelalderlige bygning, beklædt med det danske rigsvåben, kan stadig betragtes udefra af forbipasserende i Studiestræde – og kigger du godt efter, kan du se et KS indgraveret i gulddetaljer på facadens balkon, som fortæller historien: Grundtvigsk Forum was here.

Vartov

Huset Vartov ejes og drives i dag af Grundtvigsk Forum, og sådan har det været, siden foreningen rykkede pakkenellikerne fra Grundtvigs Hus i 1947. Kigger man på Vartov udefra og sammenligner det med gamle billeder af bygningen, kan man næsten tro, at det kun er omgivelserne, der har ændret sig. Men meget er sket med huset, som er blevet renoveret gang på gang, siden første sten blev lagt til den barokke bygning i 1725 af selveste Christian 6.

For at forstå, hvad der bragte lige netop Grundtvigsk Forum (dengang Kirkeligt Samfund) til denne adresse, må vi endnu længere tilbage i tid – til 1665, hvor Vartov Hospital, som var oprettet af en tidligere munkeorden nu kaldet Helligåndsstiftelsen, rykkede ind i Frederik 2.s gamle klædefabrik i Farvergade. En bygning, som tidligere var blevet brugt til både tugthus, farveri og stjerneobservatorium for astronomen Tycho Brahe. Nu skulle det huse de fattige, gamle og svagelige, og fra 1725 til 1755 opførtes de bygninger, vi kender som Vartov i dag. Huset blev kaldt hospital – men var altså ikke et sygehus på samme måde, som vi bruger betegnelsen i dag.

Vartov og Grundtvig

Hospitalet, som nærmest var en blanding mellem en fattiggård og et plejehjem, blev drevet fra Vartov de følgende 265 år. Det hørte under fattigvæsenet, og beboerne var af de mere ’skikkelige’ fattige, typisk ældre kvinder, der havde gjort tjeneste hos velhavende familier, og som af dem fik opholdet på Vartov Hospital betalt som tak for tro tjeneste. Disse beboere fik navnet ’Vartouskjellinger’ af filosoffen Søren Kierkegaard, og derfor blev N.F.S. Grundtvig – da han tiltrådte embedet som præst ved hospitalskirken i 1839 – kaldt ’kællingepræsten’. Som det kan forstås, var titlen ikke fornem, men ikke desto mindre var det en stilling, som Grundtvig satte stor pris på. Han besad posten i 33 år og gjorde kirken til et Københavnsk tilløbsstykke – med dens karismatiske præst og hans vidunderlige salmer. Siden da har Vartov været uløseligt forbundet med Grundtvig.

En uønsket bygning

I begyndelsen af 1900-tallet blev Vartov Hospital utidssvarende som plejehjem, og kommunen ønskede at bruge lokalerne som kontorer i stedet. I 1930 købte Borgerrepræsentationen Vartov for 1,7 millioner kr. Og her kunne det have været slut for de nu mere end 150 år gamle bygninger. Kommunen ønskede nemlig Vartov nedrevet, så man i stedet kunne bygge en moderne kontorbygning på den meget attraktive grund. Vartov trængte unægtelig til en kærlig hånd, og kommunen havde ikke meget kærlighed tilovers for den besværlige bygning, der stod foran en restaurering til omkring 1 million kr.

De grundtvigske redder dagen

Og nu er vi endelig fremme ved der, hvor vi slap historien om Grundtvigs Hus. For i 1946 træder Grundtvigsk Forum nemlig ind i billedet og tilbyder at købe Vartov. Huset har stor betydning for foreningen med det store aftryk, som Grundtvig havde sat på kirken og Vartov, så stod det til de grundtvigske, skulle det bestemt ikke rives ned. I 1947 købte foreningen derfor bygningen, og det lykkedes endnu engang medlemmerne at rejse penge til en omfattende restaurering, så Vartov kunne transformeres fra de gamle kællingers hospital til et hus for den summende grundtvigske ungdomsforening, der havde haft til huse i Studiestræde.

Drømmen blev virkeliggjort, da foreningen rykkede ind – og senere biblioteket samt soldaterhjemmet, studiekredsen og højskoleforeningen. De unge og børnene blev også repræsenteret i Vartov, da kollegiet blev oprettet, og to børnehaver og et fritidshjem fik bolig i bygningerne.

Renovation og fornyelse

I årene herefter blev der igen renoveret, men særligt i 1990’erne skete der store forandringer med huset. Grundtvigsk Forums styrelse ønskede igen at åbne for oplysningsarbejdet, så huset kunne blive et mødested for folk, der var optaget af, hvad det grundtvigske er. Nye tiltag blev iværksat: kurser, studiekredse, fyraftenssang, Mands Minde-foredrag og en stor restaurering af lokalerne – heriblandt Store Sal, som af Ny Carlsbergfondet blev udsmykket med farverige malerier af Arne Haugen Sørensen.

I dag bruges huset af mange mennesker: lejere, konferencegæster, kollegianere, festivalgæster og studiekredse – og helt i tråd med oprettelsen af det oprindelige Grundtvigs Hus: som et mødested for de ungdomsforeninger, som er medlemmer af foreningen.

Foreningen arbejder i dag på, at huset Vartov er åbent for alle, og at fællessangen og aktiviteterne fra huset giver genlyd i de Københavnske brosten og videre ud i verden.