Menu

Vartov besøg (5/9)

Dato
5/9
Tid
14:00
Sted
Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Vartov besøg

Under festivalen Himmelblå holder vi to særlige Vartov besøg, hvor du kan blive klogere på husets historie og dets forbindelse til N.F.S. Grundtvig. 

Grundtvig var præst i Vartov kirke fra 1839 og hele 33 år (!) frem. Kirken er en del af det imponerende, historiske bygningsværk Vartov, som er nærmeste nabo til Rådhuspladsen midt i København.

På det tidspunkt Grundtvig var præst her, var stillingen i Vartov en af de mest uglesete præstestillinger i København – og alligevel blev det netop her, at en af Danmarks store mænd blev præst. Men hvorfor valgte han så lige netop den stilling?

Vær med til et Vartov besøg. Her vil tidligere seniorforsker ved Center for Grundtvigforskning, Thorstein Balle, give et indblik i Vartovs historie dengang og nu og fortælle om Grundtvigs vej til præstestillingen og hans store indflydelse på det danske samfunds historie.

GRATIS ENTRÉ, MEN TILMELD PÅ MAIL TIL slp@grundtvigskforum.dk. Skriv gerne hvilken dato du gerne vil besøge. 

OBS: Besøget starter ved Grundtvig-statuen i Vartovs Grønnegård, hvor vi mødes. 


Besøget afholdes også den 4. september