Et barn er født i Gaza / Teologisk Tænkning LIVE
- Dato
- 8/9
- Tid
- 14:00 – 15:30
- Sted
- Vartov, Farvergade 27, 1463 København K

Et barn er født i Gaza / Teologisk Tænkning LIVE
Teologisk Tænkning er et fast format i tidsskriftet Grundtvigsk Tidende: Tanker til tiden. Ud over alle grænser. I denne LIVE-version er tre skarpe indslag på programmet:
Hør om Grundtvigs såkaldt ’mageløse opdagelse’ i 1825, der lige siden har haft betydning for kirkesyn og bibelsyn i Danmark.
Om filosoffen Hannah Arendts tanker om menneskets fødsel ind i den fælles verden, og om teolog og forfatter Niels Grønkjærs refleksioner over Hannah Arendt i lyset af en nutidig samtale om dåbsteologi.
Endelig forfatter Josefine Klougarts refleksioner over salmegenren med afsæt i hendes eget bud på en julesalme, skrevet ud af rædslen over den igangværende krig i Gaza.
Program
Velkomst ved Grethe Kirk Tornberg, redaktør på Grundtvigsk Tidende
Kl. 14 Skandalesuccesen der lukkede Børsen
Genopførelse af striden mellem H.N. Clausen og N.F.S. Grundtvig – 200 år efter Grundtvigs ’mageløse opdagelse’. Ved valgmenighedspræst Jesper Tang Nielsen og leder af Grundtvig-Akademiet Ingrid Ank.
Kl. 14.30 Et menneske fødes to gange
Efterskoleforstander Mette Sanggaard interviewer teolog og forfatter Niels Grønkjær om Hannah Arendt og om dåb.
15.00 Et barn er født i Gaza
Salmetanker til tiden ved forfatter Josefine Klougart – og sang!
Fri entré og alle er velkomne.
Arrangementet er en del af Himmelblå – en sensommerfestival fyldt med debatter, koncerter, fællessang, foredrag – og meget mere. Himmelblå afholdes den 2. - 8. september i Vartov.
