
27/2
Arrangement Udenfor Vartov
Tidligere sognepræst Knud Nyboe Rasmussen stiller i Silkeborg Højskoleforening mandag den 13. marts spørgsmålet om djævelen er realitet eller overtro. Luther, Grundtvig og Jakob Knudsen tænkte og talte om djævelen som en nærværende og erfarbar realitet. Men er djævelen også i dag en plausibel tolkningsnøgle for den absolutte ondskab? Nyboe Rasmussen inddrager nutidige digtere som Søren Ulrik Thomsen og Kim Larsen. Foredraget rummer også muntre indslag om at fordrive den djævelske tristhed med muntert selskab. Arrangeret i samarbejde med Folkeuniversitetet.